Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/mengs.dk/public_html/wp-content/plugins/cforms146/cforms.php on line 845

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/mengs.dk/public_html/wp-content/plugins/cforms146/cforms.php on line 848
Historien (jakkesæt, habit, bryllup, fest mv.) til herre – Mengs & Jerntraaden

Historien (jakkesæt, habit, bryllup, fest mv.) til herre

Historien (jakkesæt, habit, bryllup, fest mv.) til herre

Jakkesættets historie

Jakkesættet eller habitten er en herrebeklædning, som har sin oprindelse i England. Man kan populært fastsætte jakkesættets opståen til den 7. oktober 1666, da Charles II af England indførte ved lov, at adelen og det højere borgerskab skulle bære en enkel sort vest i det offentlige rum. I midten af 1800-tallet opstod jakkesættet, som vi kender det i dag, hvor jakke, vest og bukser syes af samme stof, og hvor jakken netop dækker bagen. Indtil da havde dagjakken som regel været en enkeltradet eller dobbeltradet frakke, eller en enkeltradet jaket med afskårne skøder foran. Jakkesættet, som englænderne ved dets fødsel kaldte “lounge suit” og amerikanerne “sack suit”, begyndte som en uformel klædedragt til ophold på landet og ved vandet, men jakkesættet blev efterhånden accepteret i byen. Efter 1. Verdenskrig havde jakkesættet stort set udkonkurreret frakken (“diplomaten”) og jaketten som mandens hverdagsdragt.

Et skræddersyet jakkesæt

I 1800-tallet var et jakkesæt som regel syet af en skrædder. Efterhånden som teknologien blev forfinet begyndte konfektionsindustrien at tage over, og i dag er det traditionelle herreskrædderi næsten forsvundet i Danmark. Der er ingen officielle definitioner af et skræddersyet jakkesæt, men det er alment anerkendt inden for herreskrædderier at kunden har mulighed for fuldstændigt at tilpasse jakkesættet hans eller hendes ønsker. Det er normalt at kunden vælger om det skal være enkeltradet eller dobbeltradet, revers, eventuelle slidser og antal knapper. Derudover er det også muligt mange stedet at få et navn broderet ind i jakkesættets indre lomme.
Det vigtigste kendetegn for et skræddersyet jakkesæt er at det er syet efter kundens mål. Om det er en skrædder eller kunden selv, der måler sig er for så vidt ligegyldigt.

Det traditionelle jakkesæt
Jakkesættet med tilhørende slips, skjorte, strømper og sko er et univers af uskrevne regler, hvis beherskelse har stor betydning for, om man forstår at klæde sig elegant i klassisk forstand.

Farven
Jakkesættets traditionelle farver, som altid kan benyttes, er mørkeblå eller grå. Sort er reserveret til smoking og kjolesæt. Som udgangspunkt bør habitten være ensfarvet, men striber (nålestribet, kridtstribet mv.) og tern går bestemt an i dæmpet form. Den enkeltradede habit et afskåret revers, mens den dobbeltradede habit har et spidst revers.

Knapperne
Jakkesæt findes i flere varianter. Dobbeltradede og enkeltradede – med 2, 3 eller flere knapper per rad. Hvilke typer der benyttes afhænger af den aktuelle mode. Dobbeltradede jakkesæt skal være spændt hele tiden, da det generelt kun en eller få af knapperne der kan spændes – resten vil være pynteknapper. Enkeltradede jakkesæt skal være spændt når man står, men spændes op inden man sætter sig. En historisk baseret tradition er at den nederste knap i et enkeltradet jakkesæt aldrig spændes.

Slipset
Slipset bindes typisk i en Windsor, Halv-Windsor, Pratt-knude eller Four-in-hand. Sidstnævnte er den originale slipseknude fra 1800-tallet. Når slipset er bundet og strammet til, bør spidsen af slipset kun netop nå bæltespændet eller netop dække det. Hvilket slips der benyttes i forbindelse med jakkesæt, afhænger af moden og personlig smag. Der er dog nogle generelle retningslinjer, man kan følge. Slips bør generelt være mørkere end skjorte. Har et slips et mønster, bør det adskille sig i type eller størrelse fra jakkens og skjortens mønstre.

Skjorten
Skjorterne der benyttes til jakkesæt bør være traditionelle skjorter med knapper hele vejen op, lange ærmer og en krave med en eller to knapper. Almindelige skjorter vil have knapper i ærmerne, som skal spændes til, mens finere skjorter som traditionelt benytte til kjolesæt benyttes med manchetknapper. Ligesom med slips er der meget få regler for, hvilken farve skjorte man bør bære, og det afhænger mest af brugerens smag. De klassiske farver er lyse farver med hvid og lyseblå som de mest fremherskende. Den mest formelle farve er hvid.

Smokingens historie

Smokingen stammer fra slutningen af 1800-tallet. Amerikanerne fejrede hundredeårsjubilæum for deres tuxedo i 1986, men Henry Poole iSavile Row, Londons legendariske skræddergade, “made a short smoking jacket for the Prince of Wales as early as 1865”. Smokingen, der i England kaldtes »smoking jacket«, er en fløjlsjakke til brug ved rygning (deraf navnet) efter middagen. Den engelske mode blev efterlignet af James Potter fra Tuxedo Park i New York: Han fik syet en jakke hos Poole og tog den med hjem til USA – heraf den amerikanske betegnelse tuxedo.

Kjole og hvidt

Kjole og hvidt er en festdragt for herrer. Den udviklede sig i 1765 i England fra kjólen. Den består af åbentstående jakke med lange skøder (svalehale) og lange bukser. Hvid skjorte gerne med stivet bryst og knækflip, hvid vest, hvid sløjfe og sorte sokker og laksko hertil. Galladragten bruges blandt andet ved bryllupper og større fester efter kl. 18. På engelsk kaldes gallapåklædningen “white tie” pga. den obligatoriske hvide sløjfe. En sort vest var oprindelig standard i USA.

Kjole og hvidt i hvidt – er en mulighed til fx bryllup eller hvide fester.

Last modified: 2. januar 2021

Comments are closed.

Close